Træf på Toppen er slut for i år…

Posted on juli 07, 2010 in Generelt, Træf & Events tagged with , ,

Træf på Toppen 2010 er nu et overstået kapitel og træffet må i det store hele anses som en stor succes, set fra arrangørerne MC Scavenius side og i særdeleshed også fra myndighedernes side…

Ca. 6.000 motorcykler og godt 10.000 besøgende, godt hjulpet af de nordjyske sommerturister havde fundet vejen til træfpladsen og et brag af en fest, hvor specielt Pretty Maids var det helt store trækplaster som kunne få de lokale og øvrige turister ud af starthullerne…

Alt i alt en festlig weekend i motorcyklernes tegn!

Så var der lige den med myndighederne som også betegner træffet som en stor succes set ud fra deres aktion og med SKAT’s økonomiske briller. Der blev stoppet et utal af biler og motorcykler og bare i afgifter står SKAT og vil inddrage mere end 2,5 millioner i afgifter.

Det er ærlig talt ved at være lidt belastende at myndighederne ser disse succesfulde arrangementer omkring i landet som et stort “ta’ selv bord” og det er usmageligt at de patruljerer i civile videovogne på den må som de gør, og leger deres egen form for rævejagt, velvidende at farlige situationer kan opstå. Hvad om de patruljerede talstærkt i almindelige patruljevogne og MC’er således at det ville have en mere positiv og præventiv effekt i det Nordjyske sommerland.