Franske Delikatesser…

Posted on august 08, 2010 in Generelt tagged with , ,

Den igangværende ferie i Provence går på hæld og der er mindre end 48 timer til en lang og varm køretur venter forude.

Det lokale supermarked her i byen Apt er nærmest støvsuget for div. HD og custom magasiner, og det på trods af at jeg ikke fatter en hat af hvad der står i dem, men som i en bedre børnebog er det glædeligt med en masse billeder og specielt billeder fra diverse Franske custom byggere er blevet nydt i den helt store stil

Det navn der har fascineret mig mest er helt klart DUB-Performance som bygger seriøse custom cykler, i en kombination af de fineste dele på markedet og egne custom dele formår DUB at skabe nogle Franske delikatesser som udstråler alt andet end Fransk arrogance.

Hvis ellers trafikken på de Franske motorveje vil det, så ligger DUB-Performance “tilfældigvis” på den planlagte rute mod Danmark og forhåbentlig vil det være muligt at lægge vejen forbi inden lukketid. Der skal trods alt strækkes ben undervejs, så hvorfor ikke gøre det hos DUB?

Yderligere information om DUB-Performance kan fås på deres hjemmeside her –> www.dub-performance.com